Om Gentofte Open

Gentofte Open er et nyt flagskib i dansk tennis: I 2026 er det dobbelt så stort. Et internationalt dobbelt-event med både kvinder og mænd i centrum. I 2026 består Gentofte Open af to officielle ITF World Tennis Tour-turneringer, afviklet på Gentofte Tennisklubs anlæg:

19. juli – 26. juli: ITF W35 – Kvindernes turnering

26. juli – 2. august: ITF M25 – Herrernes turnering

Begge turneringer giver WTA- og ATP-point, og sammen udgør de et samlet event, hvor professionel tennis, fællesskab og oplevelse smelter sammen. Noget der bliver lagt mærke til i sportsverden i Danmark og i tennisverden på hele kloden.

Gentofte Open vokser

I 2026 vokser Gentofte Open til et samlet to-ugers event med både kvinde- og herretennis i centrum. Turneringen består af to officielle ITF-turneringer: ITF W35 for kvinder i uge 30 og ITF M25 for herrer i uge 31. Begge turneringer giver vigtige WTA- og ATP-point og tiltrækker et stærkt internationalt felt kombineret med markante danske profiler.

Men Gentofte Open handler om mere end resultater og ranglistepoint. Turneringen er skabt med afsæt i dansk klubkultur og bygger på værdier som fællesskab, kvalitet og nærvær. Her mødes internationale spillere, frivillige ildsjæle, lokale tennisinteresserede og samarbejdspartnere i en fælles oplevelse, hvor sporten er omdrejningspunktet.

Tennis med dansk hjerte

Den første udgave i 2025 tiltrak næsten 3.000 besøgende, spillere fra over 30 nationer og opnåede betydelig national og international mediedækning. Succesen viste, at professionel tennis og et stærkt klubmiljø kan forenes i et format, der både inspirerer og samler.

Ambitionen med Gentofte Open er klar: At udvikle en professionel, bæredygtig og kvalitetsdrevet turnering, der over tid kan stå som et forbillede i dansk og nordisk tennis. Et event, hvor spillere, publikum, partnere og frivillige mærker kvaliteten i alle detaljer – på og uden for banen.

Gentofte Open er international tennis med dansk hjerte.

Værdier & fortælling

Gentofte Open handler om mere end tennis. Det handler om mennesker, fællesskab og ambitioner. Om at skabe oplevelser, der samler: på tværs af alder, baggrund og niveau. Et event, hvor internationale spillere, lokale ildsjæle og danske virksomheder løfter noget større sammen.